Sneslev Landbørnehus har nogle traditioner - og vi regulerer på dem, hvor det giver bedst mening i forhold til vores børnegruppe.

I mange år har der tidligere været afholdt mini dyrskue herude, hvor børnene har deltaget med deres egne dyr hjemmefra. I 2023 valgte vi, at lave dagen som et som en lille kunstudstillings fernisering med kreative indslag, der havde dyr som tema. Alle børn i alderen 0-6 år havde i perioden op til denne dag lavet forskellige udgaver af dyr både i ler og malet og klistret og klippet osv. Det fungerede så fint med besøg af familier og alle gik rundt og betragtede værkerne i fred og ro -og det gav deltagemulighed for alle børn i huset


I foråret har vi en hyggelig eftermiddag med bedsteforældre på besøg. Vi hjælper hinanden med at plante og så i drivhus og krukkerne - og som regel er der hjemmebagt kage, saft og en kop kaffe


Vi har i nogle år haft tradition for, at vi er til Julegudstjeneste i Sneslev kirke i December,
hvor Spire- børnene som er de ældste børn i Børnehuset går Luciaoptog.
Alle forældre er velkomne - husk Kleenex- det er meget stemningsfuldt.
Bagefter er der er julecafé i vores hyggelige lyskædesmykkede gård med æbleskiver og varm cacao.
Foto fra 2022.
